top of page

Vores hverdag

De små eventyrer

Vi elsker at tage på små hverdagseventyr. Vi er så heldige at have en el-ladcykel, som vi ofte tager på tur i. Vi cykler blandt andet til biblioteket, den store legeplads, skoven, mejeriet og mange andre hyggelige steder i nærområdet.

Derudover går vi ofte små ture med klapvognen, hvor de store børn går med, og de små kan sidde og følge med og nyde turen.

Vi kommer også jævnligt i legestue og besøger hallen sammen med børnehaven. 

Selvom vi holder meget af at komme ud, nyder vi også at være hjemme. Her har vi en dejlig stor have med masser af plads til leg og udfoldelse samt et hyggeligt legeværelse, hvor der er plads til både fordybelse og fælles leg.

Vores hverdag foregår altid på børnenes præmisser. Vi tager os god tid, følger deres tempo og skaber en rolig hverdag med plads til både leg, læring, nærvær og spontane oplevelser.

650816566_1467040894799498_6510704209931836532_n.jpg
651675657_1467040941466160_3026309033953106208_n.jpg
652429154_1467040898132831_2385123876436682414_n.jpg
651799707_1467040918132829_4573493625694160738_n.jpg
651282337_1467040911466163_4766132641541857788_n.jpg

Hvad får vi at spise?

Jeg går meget op i sund, varieret kost – og gerne økologiske råvarer, når det er muligt. Det afspejler sig også i den mad, vi laver og spiser i pasningsordningen.

Vi laver meget selv i køkkenet. Jeg bager det meste af det brød, børnene spiser, og sammen bager vi også kager, skralder æbler til æblekage, sylter rodfrugter og laver mad med udgangspunkt i årstidens råvarer. Køkkenet er en naturlig del af hverdagen, hvor vi følger sæsonerne og bruger de råvarer, de byder på.

Børnene er ofte med til at bage og lave mad. Jeg mener, det er både lærerigt, styrker deres motorik og giver dem en naturlig interesse for mad, råvarer og sunde vaner.

484337368_1177523103751280_6141346591618529529_n.jpg
IMG_6017.HEIC
409850820_883790303124563_3750590542403490992_n.jpg
Bodils private pasningsordning 0-3 år
Møllegårdsvej 14, 9440 Aabybro (Birkelse)
+45 50803644
bottom of page